Golf kåret til bedste bil i klassen af FDM!

FDM har kåret Golf som den bedste bil i sin klasse med 6 stjerner.

Volkswagen Golf har netop vundet en stor test mod 9 andre biler i sin klasse, som er lavet af FDM. Med på vejen får den b.la disse ord:

"VW Golf er i denne syvende generation faktisk intet mindre end seks år gammel. Alligevel kan bilen fint hamle op med konkurrenterne, når det handler om køreglæde, sikkerhed og smarte løsninger. Det skyldes bl.a., at den løbende er opdateret, ikke mindst sidste år, da den fik et ret kraftigt facelift.

Vi har testet den i denne Bluemotion-udgave, der er en særlig brændstoføkonomisk version. Den har den nye 1.5-liters turbo-benzinmotor, hvor to af de fire cylindre kan kobles fra, når man kører med moderat gas. Det giver i sig selv en vis besparelse.

Men endnu vildere er den særlige funktion, hvor hele motoren standses, når der ikke er behov for motorkraft. Det er f.eks., når man kører ned ad bakke, eller når man triller hen mod et lyskryds. Når det sker, kobler gearkassen selv ud, og bilen triller på samme måde, som havde man sat den i frigear. Når man træder på bremsen eller speederen, starter motoren øjeblikkeligt og er klar til at arbejde"

Se hele testen og hvordan Golf'en ellers skiller sig ud her: https://fdm.dk/test-af-10-biler-golf-klassen