Servicerådgiver til Volkswagen, Audi og ŠKODA i Grenaa

Servicerådgiver med lyst til at give vores kunder den bedste betjening søges til vores team i Grenaa. Bilhuset rummer bilmærkerne Volkswagen, Audi og ŠKODA på værkstedet. Huset har mange faste kunder, så der er nok at se til.

Dagligdagen bliver en kombination af kundemodtagelse, både på telefon og ved skranken, administrative opgaver, proaktiv bookning af service via telefonen og opfølgning på vores kundetilfredshed. Det er vigtigt, at du altid har et smil på læben og møder vores kunder venligt, professionelt og engageret både på telefon og fysik i bilhuset. 

Da huset har travlt og konstant er i bevægelse, skal du trives med en omskiftelig hverdag, hvor det er nødvendigt at alle giver en hjælpende hånd så opgaverne løses hurtigt og så optimalt som muligt. De administrative opgaver udføres i et åbent kontormiljø, hvor smil på læben og god service er essentielt, da det også vil være her der modtages kunder til værkstedet. Så selvom dagens opgaver vil være af mere administrative karakter, er det vigtigt, at du er bevist om din fremtoning uanset hvad du laver og kan modtage kunderne når der er brug for det.

Stillingen kræver, at du er fleksibel vedr. arbejdstiderne, da der både vil være morgentider og sene eftermiddagsvagter. Det vil være en stor fordel, at du har erfaring med vores bilmærker, IT-systemerne som anvendes til de pågældende brands og kundemodtagelse/indskrivning i et bilhus, men vi er også klar på kandidaten uden erfaring og en relevant uddannelse. Det vigtigste er at du har mod på en servicerådgiveruddannelse hos vores leverandør hvis du i forvejen ikke har det. Så uanset alder, baggrund og erfaring så modtager vi hellere end gerne din ansøgning.

Daglige arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Primære opgaver:

  • Daglig fakturering af service og reparationsopgaver
  • Imødekommende kundemodtagelse - både i indskrivningen og på telefonen
  • Proaktiv indkaldelse af servicebesøg og opfølgning på kundetilfredshed
  • Indgå i vagtplanen mht. lukkevagter

Sekundære opgaver:

  • Ad hoc opgaver i indskrivningen

Vi forventer, at du:

  • Kan give en kundeservice ud over det sædvanlige
  • Er tillidsvækkende og har et positivt sind med et godt humør
  • Kan arbejde selvstændigt - samtidig med at du er en stor "teamplayer"
  • Er meget imødekommende og serviceminded
  • Arbejder struktureret og har en god ordenssans
  • Trives i travl hverdag
  • ·Har kørekort

JAC Grenaa tilbyder dig:

  • Et bilhus som er i konstant udvikling
  • Spændende udfordrende opgaver
  • At blive en del af et godt "team"
  • Frihed under ansvar
  • En afvekslende hverdag
  • Et positivt godt arbejdsmiljø

Ansøgning:

Hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfrist, tillader vi os at ansætte og lukke stillingsopslaget ned. Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Servicechef Nicklas Sixhøj Nielsen på 4035 7283.

Bemærk: Grundet ferieafholdelse kan der være forsinkelser ifb.ansøgnings-/ansættelsesprocessen